“Det hele tak”
–til dig, der ikke vil mangle noget
For 1.097,- pr. person har I bordet hele aftenen, og bliver forkælet med alt det bedste, vi kan byde på:
Barsnacks & cocktail ved velkomst
3 snacks & den store 7-retters sæsonmenu
Opgraderet vinmenu: 1 glas champagne, 1 glas hvid og 1 glas rød
Dessertvin til desserten & kaffe med petite four til at slutte aftenen af med
Perfekt til fødselsdagen, bryllupsdagen eller
når hverdagen gerne må føles lidt ekstra speciel.
Menuen skal vælges af hele bordet, og kan ikke kombineres med andre vin- eller alkoholfrie drikkevaremenuer.
Velvalgte glas og alkoholfrie muligheder
– vi har selvfølgelig vinmenuer og andet godt
Vores restaurantchef har fundet de bedste, mest spændende vine, der passer til sæsonens menu, og samlet dem i 2 vinmenuer. Derudover har vi et almindeligt vinkort, samt et større kælderkort, hvor der er vine for enhver smag og pris: Om det er mousserende, rød, hvid, natur eller dessert.
Vores vine er som udgangspunkt altid europæiske – ingen grund til at få sejlet oversøisk ind, når vi gør det så godt i det “lokale”.
Er du ikke til vin, er det ikke noget problem! Vi har naturligvis et stort udvalg af andre gode drikkevarer, som cocktails, mocktails, safte, sodavand, fadøl eller kombucha. Spørg blot ind til det på aftenen, eller læs mere om de forskellige udvalg her på hjemmesiden.
Oplev Aarhus fra 19. etage
– se byen fra nye vinkler
Restaurant Syv Ni 13 ligger på Kalkværksvej 5 i Sydhavnsområdet af Aarhus. På 19. etage og dermed toppen af bygningen TRÆ, der er Danmarks højeste træhus – kun 10 minutters gang fra Hovedbanegården og Bruuns Galleri.
Vores lokaler er lyse og luftige, med byens selvudnævte bedste udsigt og plads til 45 gæster. Om I er 2, der skal ud og have en hyggelig aften, eller et stort selskab der ønsker sig en fantastisk madoplevelse, så skal vi nok finde plads til jer i restauranten eller vores seperate selskabslokaler, hvor vi har plads til yderligere 40 gæster.