Giv en oplevelse i gave
Middag eller frokost hos Syv Ni 13 – med udsigt over Aarhus
Det er ikke altid lige til, at finde på den gode gave. Hvad end det er til julegave, brudepar, fødselar eller noget helt tredje, så bliver de fleste glade for en oplevelse med deres nærmeste – særligt hvis den smager godt, og også har god udsigt!
Du kan købe dit gavekort online eller hente en fysisk gaveæske i restauranten på Kalkværksvej 5, 19. etage, i vores åbningstid. Se, hvordan den ser ud, her på siden.

Hent en gaveæske i restauranten
Har du mulighed for at hente og betale dit gavekort hos os i restauranten på Kalkværksvej 5, 19. etage, får du en gaveæske med et trykt gavekort og bånd med.
Perfekt til når indpakning gerne må pynte lidt ekstra end et hjemmeprint – hvis nu det skal stå på gavebordet til bryllup, rund fødselsdag eller bare pynte lidt ekstra end en konvolut under juletræet.
Kort om maden og Syv Ni 13
Hos os kommer smagen og det gode håndværk i første række – sammen med den gode helhedsoplevelse. Vi ved, at det ikke kun er maden der skal spille, for at skabe en god aften (eller frokost!). Men nu vi snakker om mad, så er vores baseret på sæsonens bedste ingredienser, præsenteret i nordisk, enkel stil og inspireret af smage fra hele verden.
Sammen med maden kommer et velvalgt vinkort, alkoholfrie muligheder, cocktailkort – og så selvfølgelig med udsigt ud over Aarhus fra 19. etage af TRÆ.
Vigtigst af alt, så er stemningen helt nede på jorden, selvom kvaliteten er i top og vi befinder os på en imponerende 19. etage. Hos os er alle velkommen, og vi ønsker at skabe en hjemlig stemning fremfor fine dining med hvide duge.