Selskaber på 10-45 personer
Er I en større gruppe fra jobbet eller til fejring for hele familien, kan I gøre brug af vores selskabslokaler. Vi har 3 mindre lokaler, med plads til hhv. 14, 14 og 18 personer i hvert, med mulighed for at åbne dem op og til 1 stort. Lokalerne kan lukkes af, hvis I gerne vil afskærmes fra resten af restaurantens gæster.
Vi skræddersyr det hele ud fra jeres behov, så det eneste du skal sørge for er at være sammen med dit selskab og nyde oplevelsen i vores skønne lokaler på 19. etage af TRÆ i Sydhavnen, Aarhus – kun 10 minutters gang fra Bruuns Galleri. Her får i udsigt over Aarhus Havn og Marselisborg med i mad- og drikkeoplevelsen.

Maden til aften
Menuen er som du kender den fra restauranten: Syv Ni 13s velkendte social dining med enten 4 eller 7 lækre deleretter samt snacks. Alt sammen lavet af sæsonens bedste råvarer. Minimalistisk, nordiskinspireret og fokus på smag og udtryk. Vi finder selvfølgelig også gerne de gode vine frem, og du kan se mere om vores drikkevarepakker længere nede på siden.
Vi kan finde plads til dit selskab alle ugens dage, til aften eller frokost, og tager selvfølgelig højde for allergier, religioner, vegetarer og veganere. Bare oplys om dette inden arrangementet, så sørger vi for resten.
Maden til frokost
Mere end 12 personer
Ved 12+ personer, vil frokostretterne blive serveret som social dining – ligesom vores aftenmenu. Det vil sige på større fade og tallerkener på midten af bordet, som sendes rundt og deles. Sæsonens menu står på:
GLASERET GRIS – POMMES PURE – REDUCERET SAUCE
RISTET GNOCCI – SORT PEBER – GRØNKÅL
FRITERET BROCCOLINI– PIMENT MAYONNAISE – TØRRET YOUGHURT
STEGT ROSENKÅL – STRACCIATELLA OST – SALTET TRANEBÆR
Under 12 personer
Er I 11 personer eller derunder, vil I kunne bestille vores a la carte 2- eller 3-retters frokostmenu, fuldstændig ligesom normalt i restauranten.

Handelsbetingelser og obs punkter
Bestiller I selv selskab via bookingen online, vil I til frokost i hverdagene blive placeret i vores restaurant, mens I til aften og weekend vil blive placeret i selskabslokalerne. Der er dog ingen garanti, og er vi fuldt bookede det ene eller det andet sted, kan det ske, I bliver tildelt plads andetsteds. Restauranten og selskabslokalerne ligger i forlængelse af hinanden, så den eneste forskel er, hvorvidt I kan lukke dørene til jeres eget selskab.
Ønsker I at være sikre på, hvorvidt I sidder i selskabslokalerne eller restauranten, opfordrer vi til at skrive ind på info@syvni13.dk eller via kontaktformularen herunder, fremfor selv at booke.
Ad libitum drikkevarer
Skal I have det helt rigtige at drikke til, så har vi flere forskellige drikkevarepakker at vælge imellem.
Vores drikkevarepakker er 3 timer. Der er selvfølgelig mulighed for specielle sammensætninger, samt forlængelse af tiden.
Der er altid lidt forskelligt på pakkerne, som gør at vi rammer bredere, både i forhold til maden og sæson. Så der er noget til enhver smag.
Vinene på listerne er et udgangspunkt. Vi tager forbehold på små ændringer, årgangsskifte osv.
Standard
Fri øl, vand og vin i 3 timer
Hvidvine
Martin Kerpen, Riesling Blauschiefer
Mosel – Tyskland
Trimbach, Pinot Gris
Alsace – Frankrig
Rødvine
Hofflin, Spätburgunder
Baden, 2021 – Tyskland
Côtes Du Rhône Signature Blend
Famille Perrin, CDR, 2022 – Frankrig
500,-
Opgraderet
Fri øl, vand og vin i 3 timer
Hvidvine
Auguste Thevenaut, Chardonnay
Bourgogne – Frankrig
Henri Bourgeois, Sauvignon Blanc
Loire – Frankrig
Rødvine
Auguste Thevenaut, Pinot Noir
Bourgogne – Frankrig
Château Moncets, Lalande de Pomerol
Bordeaux – Frankrig
750,-
Tilkøbsmuligheder
Skal vælges af hele selskabet
Velkomstbobler
100,- pr. person
Cocktails i 1 time
150,- pr. person
Til desserten eller efter maden
Stempelkaffe og the 50,- pr. person
Avec + 80,- pr. person
(Rom, Whisky, Gin, Grappa, portvin el. dessertvin osv.)
Eller tag “Hele Baduljen”
Velkomstbobler, kaffe, the, petit four og avec.
200,- pr. person.